Mette BL Thomsen

Jeg arbejder som foredragsholder og powerspecialist og lover ENERGI med GARANTI til ALLE, der vil være STJERNER i deres eget liv.

Efter et besøg i min klinik får du mere overskud, livskvalitet og energi. Jeg kan hjælpe dig til et mere positivt liv – og som zoneterapeut og akupunktør kan jeg desuden hjælpe med at helbrede mange forskellige skavanker (se listen over lidelser, jeg kan hjælpe med). Min force er at kombinere behandling og coaching.

Jeg er kendt for at være en kvinde, der sprudler af energi og som elsker at motivere andre til at sætte sig mål og nå dem – både karrieremæssigt, følelsesmæssigt, kropsligt, helbredsmæssigt og sportsligt.

Grundstenen i mit arbejde er at fremelske de stærkeste ressourcer hos det enkelte menneske og få alle til at føle sig værdifulde, præcis som de er – alene og i et fællesskab.

Læs om:

Selv får jeg energi ved at følge mit hjerte og udleve mine inderste drømme, og jeg har gennem foredrag, workshops og personlige forløb specialiseret mig i at hjælpe andre til at turde gøre det samme.

Sæt mål – og nå dem

Min egen rejse startede, da jeg som ganske ung besluttede mig for at cykle til Afrika, løbe et marathon og tage alene på motorcykel til Nordkap. Spændende gøremål, der siden er blevet til mange flere – heriblandt 12 km havsvømning, en Ironman, faldskærmsudspring, gåture på glødende kul og jeg blev den første dansker, der svømmede 450 m til VM i issvømning.

“Skønne spildte kræfter,” sagde min elskede mormor, da jeg i 1990 stak af sted mod Afrika, men rejsen mod mine mål viste vejen til både visdom og energi.

Se flere mål, jeg har sat og nået.

Undervisning og uddannelse

Siden 1987 har jeg passioneret arbejdet med og undervist i sundhed, trivsel og velvære såvel nationalt som internationalt. Bl.a. har jeg undervist og uddannet mere end 300 zoneterapeuter og øre-akupunktører.

Jeg er certificeret life- & businesscoach med en bred uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske, zoneterapeut, akupunktør, psykoterapeut og mentaltræner.

 Læs mit udvidede CV.

Medlem af:

Jeg er desuden “Registreret Alternativ Behandler” (RAB) og dermed godkendt af  sygeforsikringen “danmark”, der giver tilskud til behandlinger hos RAB-godkendte behandlere.