Nyheder:

Et RASK tag i en REN fjord ….

I 1995 svømmede jeg 12 km havsvømning fra Jyllinge Havn - Roskilde Havn under skoganet: Et rask tag i en ren fjord

I 1995 svømmede jeg 12 km havsvømning fra Jyllinge Havn – Roskilde Havn under skoganet: Et rask tag i en ren fjord

Roskilde Fjord er ikke altid ren – det skal vi have gjort noget ved.
Læs mit oplæg sendt til pressen …

Det er bragt i DAGBLADET tirsdag den 6. januar 2015.
Tak til DAGBLADET for interessen.

Og tak til journalist Jacob Damkjær fra Politikens Lokalaviser for denne digitale artikel: Læs den her

Et rask tag i en ren fjord

Uoverskuelige konsekvenser
Når spildevandet lukkes ud i Roskilde Fjord har det vidtrækkende og uoverskuelige konsekvenser. Det er ikke kun vinterbaderne, der ikke får deres morgendukkert. Det er også den almene bruger af det smukke vand, hvis helbred er i fare, når E-colibakterierne har frit lejde og ingen kender til det, fordi det kun er formanden for Vinterbaderne, der i vinterhalvåret bliver sms-varslet, når der er overløb.

Og det er Roskilde og erhvervslivet der kommer til at betale prisen med udeblivende arbejdspladser, hvis turisterne får nys om de dårlige forhold og bliver syge, fordi overløbene med spildevand forekommer året rundt – uden at nogen kender til det.

Forestil dig lige hvad udlandet vil sige, hvis turisterne på vores mange fine hoteller og vandrehjem bliver syge, fordi de tager sig en dukkert i E-Coli forurenet vand uvidende om at det er vandkvaliteten, der lægger dem på langs med feber, kvalme, diarre, blære-, og nyreproblemer.

Og Roskilde kan vinke farvel til muligheden for at blive værtsby for afviklingen af det første og de kommende Danmarksmesterskaber i vintersvømning, og helt personligt kan jeg vinke farvel til deltagelse i det næste Verdensmesterskab i vinter-is-svømning i Sibirien i 2016, for det kræver daglig træning en til flere gange om dagen, at blive i stand til at gentage bedriften af svømme 450 m i det iskolde vand.

Varsling
En ting er det dramatisk tiltagende antal af overløb med spildevand i Roskilde Fjord, der allerede tæller 10 gange i denne sæson af i alt ca. 10 ugers varighed, fordi klimaforholdene har forandret sig og kloakforholdende er alt for dårlige, men noget andet er, at så få i Roskilde er bekendt med det. Det er alarmerende.

Mig bekendt varsles hverken fiskerne, sejlfolket eller kajakroerne, sidstnævnte der træner vendinger med hovedet under vandet. Vi har badestrande, der kæmper for at kunne hejse det blå flag, men ingen røde alarmklokker der lyder, når badeglade børn og voksne hopper i bølgerne lige efter et overløb. Ingen af de lokale beboere med egen badebro ved, når de kan risikere at hoppe på hovedet i colibakterierne, og alle pædagoger og glade børnefamilier er også ganske uvidende om de mange overløb, når de sammen med børnene bruger de flotte nye oplevelses bassiner på havnen foran Sejlklubben.

Aflysning
Dette års Vikinge Svøm den 29. juni, hvor ca. 200 svømmere fra hele landet havde fundet vejen til Roskilde for at svømme de 2½ km tværs over fjorden fra Vigen til Roskilde Havn, blev aflyst i sidste øjeblik, dvs. på selve dagen, fordi formanden for Roskilde Åbent vand stævne 29. juni 2014Vinterbadeklub Peter Lendal fattede mistanke til svømmevandets kvalitet, og henvendte sig til offentligt sted og fik bekræftet, at en kraftig regnbyge dagen før havde foranlediget endnu et overløb i fjorden under 100 m fra den mole vi skulle ankomme til. Det kommer til at ske igen, hvis bare det regner en lille smule, og det er uholdbart for afviklingen af små og store stævner.

Et Roskilde med visioner
Roskilde kan forhåbentlig snart bryste sig af at blive en del at den kommende Nationalpark, strækkende sig fra Jyllinge til Lejre omfattende den sydlige del af Roskilde Fjord og de naturskønne områder, der forbinder fjordlandskabet med de midMette BL Thomsen tsjællandske skove omkring Hvalsø. Men Fjorden er ikke altid ren – og det bliver et problem når ”Go Orange Visit Roskilde” sammen med erhvervslivet gerne vil promovere Roskilde for tre unikke ting, nemlig: Domkirken og Vikingeskibene, Naturen og Fjorden og en lang række spændende publikumsmagneter, altså Events, der skal trække turister til og sætte Roskilde på Danmarks-, og Verdenskortet.

Danmarksmesterskab i Vinter-svømning
VM i Vinter-is-svømning i Finland 20-23. marts 2014 Rovaniemi - Lapland - KopiPersonligt drømmer jeg om at være med til at samle lokale og nationale kræfter, så vi kan skabe træningsfaciliteter for vintersvømmere, og afvikle et Danmarksmesterskab i vinter-svømning i Roskilde. Roskilde kan og skal være foregangsby, når det handler om at bruge IMG_5142vandet hele året rundt. Lad os sammen medvirke til at skabe en nation af badeglade vintersvømmere, der beviser at livet er sjovere, når det løber en koldt ned af ryggen – og det handler om is-vand og ikke tanken om at bade i colibakterier.

 

 

Et rask tag i en ren fjord 1995. Et RASK tag i en REN fjord. Mette BL Thomsen efter 12 km wm
Allerede i sommeren 1995 gik jeg i vandet og svømmede under sloganet: ”Et rask tag i en ren fjord”, da jeg udfordrede ”drengene” fra Roskilde Triatlon Klub i distancen 12 km havsvømning fra Jyllinge Havn til Roskilde Havn. Stævnet blev gennemført, ingen var syge, alle var glade og kursen sat, men de mange tiltagene overløb af spildevand med bakterier, der kommer fra menneskelig afføring, er en skamplet på vores byen med de mange rene kilder.
Jeg drømmer om at kunne tage raske armtag i en ren fjord året rundt, og højne mine og andres muligheder for at kunne træne til kommende verdensmesterskaber i vinter-is-svømning.

Opråb
Lad dette være et opråb til vores politikere og andre, der gerne vil arbejde for vores fælles bedste.

Vinter-is-svømmer Mette BL Thomsen - webEnergifyldte og visionære svømmehilsner 
Vinter-is-svømmer Mette BL Thomsen
– den første dansker der har svømmet 450 m i is-vand til et VM i vinter-is-svømning i Finland marts 2014 og vundet bronze til Danmark

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *