Mette BL Thomsen

Jeg arbejder som Mentaltræner, Peptalker og Power Specialist og lover ENERGI med GARANTI til ALLE, der vil være STJERNER i deres eget liv!

Jeg er kendt for at være en kvinde, der sprudler af energi, og som elsker at motivere andre til at sætte sig mål og nå dem – både karrieremæssigt, følelsesmæssigt, kropsligt, helbredsmæssigt og sportsligt.

Grundstenen i mit arbejde er at fremelske de stærkeste ressourcer hos det enkelte menneske og få alle til at føle sig værdifulde, præcis som de er – alene og i et fællesskab.

Selv får jeg energi ved at følge mit hjerte og udleve mine inderste drømme, og jeg har gennem Power Peptalks, workshops og personlige forløb specialiseret mig i at hjælpe andre til at turde gøre det samme.

Min egen rejse startede, da jeg som ganske ung besluttede mig for at cykle til Afrika, løbe et marathon og tage alene på motorcykel til Nordkap. Spændende gøremål, der siden er blevet til mange aflere – heriblandt 12 km havsvømning, en Ironman, faldskærmsudspring, flere gåture på glødende kul og senest i marts 2014, hvor jeg blev den første dansker der har svømmet 450 m til VM i Vinter-is-svømning i Finland.

– Skønne spildte kræfter, sagde min elskede mormor, da jeg i 1990 stak af sted mod Afrika, men rejsen mod mine mål viste vejen til både visdom og energi. Læs mere om min baggrund.

Medlem af Siden 1987 har jeg passioneret arbejdet med og undervist i sundhed, trivsel og velvære såvel nationalt som internationalt, hvor jeg bl.a. har undervist og uddannet mere end 300 zoneterapeuter og øreakupunktører.

Jeg er certificeret life- & businesscoach med en bred uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske, zoneterapeut, akupunktør, psykoterapeut og mentaltræner, bl.a. undervist af Sofia Manning, Chris Macdonald, Anthony Robbins og mange flere. Læs udvidet CV

Medlem af:

Praktiserende Akupunktører PA
Traditionel Kinesisk Zoneterapi forening TKZ

Registreret Akupunktør RAB
Registreret Zoneterapeut RAB

Læs mere om Registrerede Alternative Behandlere RAB

Jeg er godkendt af “danmark” – og tilbyder tilskudsordninger