Når jeg ikke er akupunktør, zoneterapeut eller lifecoach i Lift Your Life, så elsker jeg at være hjemmesygeplejerske i Lejre Kommune. Roskilde TV har været med mig på arbejde. Du kan se en kort intro-video til udsendelsen her øverst.
Siden jeg er ganske lille, har jeg altid villet være sygeplejerske. Drømmen begynder allerede, da jeg som 4-årig bliver en del af min morfars pleje efter han får en blodprop. Fra 1965 til 1969 hjælper jeg min mormor med at passe ham, når jeg er på besøg.
De oplevelser planter kimen til min fremtidige karriere.
Da jeg er 14 år, mister jeg min mor til brystkræft efter to års sygdom. Det er en afgørende oplevelse i mit liv, som cementerer min beslutning om at blive sygeplejerske. Jeg lover mig selv, at jeg vil bruge mit liv på at hjælpe så mange mennesker som muligt, tilegne mig alle nødvendige indsigter for at kunne gøre en forskel, og bidrage til at løse “kræftens gåde” så langt, som jeg kan nå i dette liv.
På hendes dødsleje beslutter jeg mig for, at jeg vil leve et passioneret liv og forfølge mine drømme og hjælpe andre til at kunne gøre det samme.
Rejsen mod at blive sygeplejerske
Jeg begynder min uddannelse til sygeplejerske i 1983 og er færdiguddannet i 1987. Siden da arbejder jeg på mange forskellige afdelinger – også indenfor hjemmesygeplejen. I mere end ti år har jeg haft en fast månedlig weekendvagt i hjemmesygeplejen i Lejre Kommune, hvor jeg nyder hver eneste vagt.
Jeg elsker mine borgere, mine dygtige og kompetente kollegaer, mine vidunderlige chefer og livet som hjemmesygeplejerske. Det at kunne køre fra borger til borger, og samtidig lade mig inspirere og beriges af den smukke natur, jeg oplever på vejen, gør mit arbejde helt særligt.
Jeg ser det som min mission at yde den sygeplejefaglige hjælp, som borgeren har brug for, men også at hjælpe dem med at finde deres egne livskræfter.
At hjælpe mennesker til at mærke livsglæde
Jeg mærker en dyb glæde ved at inspirere borgerne til at finde glæde, styrke og livslyst. Jeg ved, at det har en helende effekt og gør en positiv forskel for den enkelte, som ofte oplever store funktionstab. At kunne bidrage til at løfte deres livskvalitet er en gave, som jeg sætter meget højt.
I samarbejde med Roskilde TV og journalist Annette Westphal Thuesen har vi sat fokus på arbejdet som hjemmesygeplejerske, hvor vi dykker ned i de oplevelser og udfordringer, jeg står overfor i min gerning som sygeplejerske.
Se hele udsendelsen “Med på job – hjemmesygeplejerske” her
Sygeplejerske og alternativ behandler
Hvordan hænger mit virke som sygeplejerske sammen med arbejdet som akupunktør, zoneterapeut og lifecoach i Lift Your Life?
Lad mig svare enkelt på det. Det er ikke et problem. Når jeg er på arbejde som sygeplejerske, så er jeg sygeplejerske og arbejder indenfor de rammer og muligheder jeg har, selvom jeg i mit stille sind drømmer om at vi en dag kan flette kvaliteterne i det etablerede behandlersystem sammen med kvaliteterne i det alternative.
Det er selvfølgelig lidt specielt at udlevere antidepressiv medicin til en borger, der kunne få et markant stemningsløft blot med coaching og energiafbalancerende behandling. Eller at dosere medicin mod smerter, som jeg med akupunktur og zoneterapi let kunne lindre eller helt fjerne på klinikken Lift Your Life, såvel som det at skifte forbinding på et sår, der gennem år ikke vil hele, velvidende at borgeren på klinikken kunne få hjælp til at styrke kredsløbet, så sårhelingen var mulig meget hurtigere.
Mantra
Jeg har et mantra der hedder, at jeg gør det jeg har lyst til – og resten gør jeg med glæde!
Derfor går jeg altid glad på arbejde og retter fokus på alt det positive. Og ingen kan jo forhindre livsglæden og kærligheden til det enkelte menneske at skinne igennem – uanset hvem og hvad jeg møder.
TAK
At hjertet tusind tak til ALLE der har muliggjort udarbejdelsen af TV udsendelse: Med på job – hjemmesygeplejerske
PS
Udsendelsen “Med på job – hjemmesygeplejerske” kan i uge 34 fra d. 20.- 25. august 2024 ses på Kanal Hovedstaden på dit TV:
Tirsdag d. 20/8 kl. 15 og 21, Onsdag d. 21/8 kl. 7, Lørdag d. 24/8 kl. 9 og Søndag d. 25/8 kl. 12
Energifyldte og livsglade hilsner ❤️Mette