Øreakupunktur fungerer ligesom zoneterapi på fødderne – det er super effektivt. Og du kan sagtens lære at gøre et selv.
Download og gem billedet af øret og brug det i den kommende tid, når jeg vender tilbage til øret og reflekszonerne og fortæller, hvordan du selv kan bruge øreakupunktur til at holde kroppen på toppen.
Download PDF af øret med reflekszonepunkter.
Har du smerter et sted i bevægeapparatet, så skal du finde reflekszonen i øret svarende til det sted, du har ondt i kroppen, og herefter lave en let massage af området.
Du vil være øm – endda ofte meget øm eller decideret opleve smerte – der hvor du skal massere.
Du kan finde punktet mere præcist ved af glide kanten af fx pegefingerens negl hen over området. Hold igen med tommeltotten bagpå øret.
I klinikken Lift Your Life bruger jeg selv en stump (ikke spids) metalpind købt til formålet, men du kan sagtens bruge skaftet af en teske eller spidsen af en (ikke meget spids) men rund strikkepind eller hæklenål – eller lignende.
Når du har fundet punktet, kan du vælge at holde et mere vedvarende tryk ½-2 minutter og/eller vælge at massere punktet let.
I klinikken bruger jeg nål og vælger ofte i tillæg at sætte et ørefrø på de områder, der skal styrkes – det kan du også gøre.
Jeg spritter normalt øret med en spritserviet, inden jeg sætter ørefrø på huden. Herved fjernes hudfedt, så plasteret sidder bedre fast. Hvis ikke du har spritservietter, anbefaler jeg, at du vasker dine ører med vand og sæbe, inden du går i gang.
- Vælg et sennepskorn eller lignende (kan købes i dagligvarebutikker)
- Klip et lille rundt eller firkantet stykke plaster 1×1 cm (englehud/micropore der kan købes på apoteket)
- Lav dit eget ørefrø (Ear Seeds)
- Placer det på respektive ømme sted i øret, svarende til reflekszonen for det sted du har ondt i kroppen
- Brug gerne en pincet til at placere ørefrøet på rette sted (ellers sidder det ofte fast på din finger og mister sin evne til at fæstne sig på øret)
- Ørefrøet gennembryder ikke huden og kan normalt sidde op til 8-10 dage.
I disse covid-19 tider skal du skifte plasteret hver, hver anden eller hver tredje dag
- Når du skifter plasteret anbefaler jeg, at du giver øret ”fri” et par timer og starter forfra.
- Find ud af hvor du er øm, og placer det nye plaster på rette sted
- Vær opmærksom på at ørefrøet ikke må udvikle sig til et trykmærke/tryksår (hvis der er optræk til dette skal du straks fjerne det og give området luft og holde det rent)
- Placer ikke ørefrø på steder i øret, der er inficerede (bumser, talgknopper og lign.)
- Brug højre øre til lidelser/smerter i højre side af kroppen og omvendt.
- Sæt ørefrø i begge øre, når lidelsen/smerten sidder i nakke, ryg og lænd – eller hvis du har ondt i fx begge skuldre, albuer, hænder, hofter, knæ eller fødder
- Hvis du har svært ved at ligge på øret med ørefrø i, så aflast med puder eller vælg at behandle det andet øre. Du kan med gavn skifte med at behandle højre og venstre øre
HUSK god håndhygiejne. Vask hænder før og efter du gør det hele klar, og før og efter du placerer ørefrøet i øret.
Se blogindlæg om at få energi ved dagligt at give øret en gang Gør-det-selv massage
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få flere tips og tricks i din indbakke.
Ring, skriv eller skype, hvis du har spørgsmål.
Vi holder kontakten ❤ Mette
Tlf: 40 37 33 21
Skype: metteblthomsen
Mail: mette@liftyourlife.dk