Et kærligt og logisk verdensbillede – en introduktion til åndsvidenskaben

Jeg er inspireret af åndsvidenskaben, fordi den giver mig et kærligt og logisk blik på livet – et blik, som både rummer svar på de store eksistentielle spørgsmål i livet og samtidig forbinder sig til sundhed, sygdom og menneskers udvikling.

For mig er det vigtigt, fordi jeg ser en tæt sammenhæng mellem de principper, der beskrives i åndsvidenskaben, og den måde vi arbejder med energi og balance i fx akupunktur og zoneterapi.

Hvad er åndsvidenskab?

Åndsvidenskaben – også kaldet kosmologien – er et åndeligt verdensbillede, hvor kærlighed til alt levende er et grundprincip. Den forklarer, hvordan universet er opbygget efter evige love og sammenhænge, og hvordan vores tanker og handlinger indgår i disse love. Tankens kraft er ikke blot en metafor, men en reel skabende energi, som påvirker vores helbred, vores relationer og vores livsforløb.

Kosmologien er kendt gennem den danske forfatter og mystiker Martinus Thomsen (1890-1981).
Som 30-årig oplevede han en dybtgående åndelig forvandling, som han beskrev som en kosmisk indvielse.
Den gav ham en permanent indsigt i de kræfter og love, der bærer tilværelsen. Resten af sit liv – mere end 60 år – brugte han på at formidle dette verdensbillede.

Martinus og Det Tredje Testamente

Martinus samlede sit forfatterskab under titlen Det Tredje Testamente. Værket består af over 6.000 sider, 100 farvelagte symboler og en lang række bøger og artikler. Hovedværket Livets Bog i syv bind er suppleret af bl.a. Det Evige Verdensbillede, hvor symbolerne giver et overblik over universets struktur.

Kosmologien er ikke en religion eller et trossystem, men et åbent tilbud til alle, der ønsker logiske og kærlige svar på livets store spørgsmål. Man kan ikke melde sig ind i nogen forening – det er viden, analyser og inspiration, som frit kan undersøges og bruges af enhver.

Centrale principper i kosmologien

Martinus’ analyser beskriver, hvordan livet er evigt, og hvordan vi gennem gentagne inkarnationer udvikler vores bevidsthed og medfølelse. Døden er i dette perspektiv ikke en afslutning, men en overgang til andre tilværelsesplaner, før livet igen udfolder sig på jorden.

Et centralt princip er karmaloven – loven om årsag og virkning. Alt, hvad vi tænker og gør, vender tilbage til os selv, ikke som straf, men som en læring, der hjælper os til at udvikle større forståelse og kærlighed. På den måde er livet grundlæggende retfærdigt og meningsfuldt.

Kosmologien beskriver også, hvordan menneskeheden er midt i en udvikling fra dyreriget til det, Martinus kaldte det rigtige menneskerige. Her vil næstekærlighed, samarbejde og fred være grundlaget for samfundet – en fremtid, hvor sygdom, krige, “uretfærdighed” og lidelser gradvist ophører, fordi mennesket udvikler en ny form for bevidsthed og livsførelse.

Fordybelse og inspiration

Hvis du er nysgerrig på åndsvidenskaben, kan du finde masser af viden og inspiration:

www.martinus.dk hvor du kan finde et samlet overblik over Martinus’ liv, værk og den kosmiske verdensforståelse, han formidlede. Hjemmesiden rummer blandt andet:

  • Liv og opvækst – baggrund og biografi om Martinus.
  • Et nyt verdensbillede – introduktion til hans kosmologi.
  • Martinus i dag & udvalgte temaer – hvordan tankerne bruges og perspektiveres i nutiden.
  • Podcasts, foredrag og undervisning – både fysisk på Martinus Center Klint og online.
  • Kurser, studiegrupper og samtaler – mulighed for fordybelse og fællesskab.
  • Kosmos (tidsskrift) – artikler og inspiration.
  • Aktiviteter og events – sommerophold, konferencer og lørdagsforedrag.
  • Støtte og frivillighed – info om bidrag, arv og engagement.
  • Praktiske oplysninger – om Martinus Institut på Frederiksberg, om KursusCenter Klint nord for Nykøbing og om café og udlejning.

Følg med på Facebook Martinus Center Klint

Martinusguiden – der fortæller om aktiviteter i hele Danmark.

Hør Martinus når han i båndede foredrag selv formidler kosmologien.

Crowdcast på www.martinus.dk kan du finde link til over 700 foredrag af flere forskellige foredragsholdere, der belyser forskellige temaer indenfor kosmologien.

Ole Therkelsen, en af de mest erfarne formidlere af åndsvidenskaben, har skrevet flere bøger og har en YouTube-kanal, hvor han på dansk, svensk, engelsk, fransk, tysk, spansk, russisk og på esperanto formidler Martinus’ analyser på en jordnær måde.
Hør Ole Therkelsen ‘s mange YouTube foredrag her.

Fordyb dig i kosmologien med Per Bruus-Jensen og Steen Landsy i deres mere end 20 snakke på YouTube med titlen: Martinus Kosmologi.

Mette, Solveig og Søren om åndsvidenskab

Lyt til podcastserien Martinus Verdensbillede, hvor journalist Mette Milling (midt i billedet) interviewer to af Danmarks fantastiske formidlere af åndsvidenskaben – nemlig Solveig Langkilde og Sören Grind.
Begge holder de foredrag og underviser i kosmologi og Sören Grind har i tillæg skrevet flere spændende bøger.

Både Solveig Langkilde og Sören Grind formår på en fascinerende og kærlig måde at tage lytteren med på rejsen ind i besvarelsen af livets store spørgsmål og forbinde dem med kosmologien.

Lyt til serien Martinus Verdensbillede via dette link eller her på YouTube

Du kan bl.a. høre Solveig Langkilde og Sören Grind fortælle om: Martinus’ liv og værk, Reinkarnation, Kønsidentitetens forvandling, Krig og fred, Sygdom og sundhed, Døden, Kapitaldiktatur, Barndom og forældreskab, Bøn og skytsånder, Den ideelle føde, Karma og Julen med fokus på lyset i mørket.

Åndsvidenskaben er et kærligt verdensbillede

Åndsvidenskaben er ikke en færdig opskrift, men et verdensbillede, der kan inspirere os til at leve mere kærligt, mere bevidst og mere i overensstemmelse med de evige love bag tilværelsen.

Solveig Langkilde deler ud af sin store viden

Jeg har haft fornøjelsen af at tale med Solvejg Langkilde om åndsvidenskab, da hun gæster Lift Your Life.
Stor tak til Solveig Langkilde for at dele ud af sin store viden – og for med overskud at bære over med mig, når jeg meget begejstret i interviewet ofte tager ordet og i øvrigt kommenterer meget. Der har jeg vist meget at lære!
Herfor vil jeg også anmode dig som vælger at se videoen, om at holde fokus på det åndsvidenskabelige budskab og bære lidt over med mig som interviewer og samtalepartner. Rigtig god fornøjelse.

Hvis du har det svært med ordet Gud – så får du her et par alternativer …

  • Universet / Kosmos – forstået som den altomfattende helhed, hvor alt hænger sammen.
  • Kilden – peger på det oprindelige udspring, hvorfra liv, energi og bevidsthed kommer.
  • Livskraften – den energi, der strømmer igennem alt levende og holder alting i bevægelse.
  • Skaberen / Skabelsen – enten som en skabende kraft eller som hele den skabte virkelighed.
  • Bevidstheden – den kosmiske intelligens, hvori alt eksisterer, og som vi er forbundet med.
  • Det guddommelige – en mere åben og inkluderende måde at sige Gud på, uden at binde det til en religion.
  • Kærligheden – set som den dybeste kraft i universet, som alt udspringer af og vender tilbage til.

Relevansen i dag

For mig er åndsvidenskaben interessant, fordi den viser en sammenhæng mellem de indre og ydre aspekter af livet. Når Martinus taler om, at selv den mindste tanke påvirker vores krop og mikrokosmos, ser jeg en parallel til den måde, akupunktur og zoneterapi arbejder med energier, flow og helhed.

Kosmologien kan dermed være en nøgle til at forstå, hvorfor disse behandlingsformer virker – ikke kun fysiologisk, men også på et dybere plan, hvor tanke, energi og materie er tæt forbundet.

Tak fordi du læser med
Hvis du finder inspiration i dette blogindlæg, må du meget gerne dele det med andre – jo flere positive vibrationer vi kan sprede, jo bedre.

Energifyldte og livsglade hilsner ❤️ Mette

Få nye indlæg sendt på mail:

Tilmeld dig og få en mail, når jeg har skrevet nyt indlæg.

Seneste indlæg

Læs videre

cancer og livsglæde

At leve med kræft – en rejse med både krop og sind

Jeg har længe haft lyst til at skrive om kræft – ikke kun som sygdom, men som en del af livet. For mig begyndte det, da min mor døde af brystkræft, og siden har jeg mødt mange mennesker i klinikken, der har kræft tæt inde på livet og som heler på hver deres måde.

Læs mere »
Nordjyllands sjæl

Sommer, åndsvidenskab og inspiration

Sommerferien har bragt mig på nye eventyr, og på rejsen blev jeg igen mindet om, hvor meget jeg elsker mit arbejde – at kunne hjælpe mennesker med at finde ro, energi, bedre søvn og lindring for smerter.

Læs mere »
Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tips & tricks til at holde kroppen på toppen.

* indicates required

Intuit Mailchimp

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få tips & tricks til at holde kroppen på toppen.

* indicates required

Intuit Mailchimp