Yang sheng – kunsten at nære livet

Små valg i hverdagen kan gøre en stor forskel

Jeg har netop været på endnu en inspirerende temadag hos Praktiserende Akupunktører – denne gang med overskriften “Yangsheng i klinikken”.

Underviserne var Nigel Ching og Morten Ørsted, som netop har skrevet bogen Yang sheng – kunsten at leve et langt og sundt liv.

Og allerede titlen rammer noget, som ligger mig meget på sinde.
For yang sheng kan oversættes med at nære livet.

Det handler ikke om at leve perfekt. Det handler heller ikke om at følge en lang liste af regler, forsage alt det dejlige eller konstant være optaget af, om man nu gør alting “rigtigt”.

Tværtimod.

Det handler om at blive lidt mere opmærksom på, hvad der nærer os – og hvad der dræner os.

Hvad giver kroppen energi?
Hvad bruger energien?
Hvornår har vi brug for bevægelse – og hvornår har vi brug for hvile?
Hvad gør vores mad, vores søvn og vores åndedræt ved os?

Og ikke mindst: Hvad gør vores tanker og følelser ved den krop, vi skal leve i hele livet?

Behandleren kan gøre noget – men du kan selv gøre rigtig meget

Et af de gamle principper fra kinesisk medicin, som blev fremhævet på temadagen, lyder:

“Syv dele pleje og tre dele behandling.”

Her betyder pleje blandt andet de ting, vi selv gør gennem vores kost og livsstil. Pointen er ikke, at man kan helbrede enhver sygdom ved at leve “rigtigt”, men at vores daglige vaner kan være med til enten at understøtte eller modarbejde den behandling, vi får.

Det giver så god mening for mig.

Jeg kan som behandler arbejde med zoneterapi, akupunktur, øreakupunktur og andre redskaber og forsøge at hjælpe kroppen tilbage mod en bedre balance.

Men jeg er sammen med klienten en begrænset tid.

Klienten er sammen med sin egen krop 24 timer i døgnet.

Derfor interesserer det mig også, hvad der sker mellem behandlingerne.
Og her bliver yang sheng spændende.

1. Åndedrættet – brug det, du altid har med dig

Vi trækker vejret hele tiden, men hvor ofte lægger vi egentlig mærke til hvordan?
Åndedrættet er interessant, fordi det både fungerer automatisk og samtidig kan påvirkes bevidst. I kursusmaterialet beskrives åndedrættet ligefrem som en bro mellem krop og sind.

Tre små råd:

• Læg indimellem mærke til dit åndedræt uden først at forsøge at ændre det.
• Giv kroppen mulighed for en rolig, dyb og fri vejrtrækning og kom ud i frisk luft hver dag.
• Brug et par langsomme, rolige åndedrag, når du mærker uro, stress eller irritation. Træk vejret roligt ind gennem næsen og lav udåndingen lidt længere end indåndingen
  

Nogle gange skal der ikke mere til end tre rolige vejrtrækninger, før vi reagerer lidt mindre automatisk og lidt mere bevidst.

2. Søvn – giv Yin lov til at genopbygge dig

I kinesisk tænkning er dagen præget af Yang – aktivitet, bevægelse og udadvendt energi – mens natten og søvnen har mere karakter af Yin – mørke, stilhed, hvile og genopbygning.

Vi kan ikke blive ved med at være Yang.
Kroppen har brug for begge dele.

Kursusmaterialet beskriver søvnen som den periode, hvor kroppens fysiske og energetiske aspekter næres, så vi igen har et fundament for aktivitet næste dag.

Tre små råd:

• Prioritér en nogenlunde regelmæssig døgnrytme.
• Skab mørke, ro og gerne et køligt soveværelse.
• Lad den sidste del af aftenen være en nedtrapning frem for endnu en præstation.
  

Hvile er ikke spildtid. Hvile er en del af det at kunne være aktiv.

3. Bevægelse – nok, men ikke nødvendigvis mest muligt

Motion er sundt.
Men derfor er mere motion ikke automatisk mere sundt.

Det var en af de pointer fra kurset, jeg virkelig synes er værd at tage med hjem.

I kinesisk medicin søger man balance mellem Yang-aktivitet og Yin-hvile. For lidt bevægelse kan skabe stagnation, mens for megen aktivitet uden tilstrækkelig restitution kan tære på kroppens ressourcer.

Tre små råd:

• Bevæg kroppen hver dag på en måde, du faktisk holder af.
• Variér mellem mere dynamisk bevægelse og rolige former som gåture, yoga eller qi gong.
• Lyt til kroppen bagefter: Føler du dig levende og behageligt brugt – eller drænet og udmattet?
  

Det bedste motionsprogram er ikke nødvendigvis det hårdeste.
Det er det, din krop trives med, og som du har lyst til at blive ved med.

Tre små råd:

• Spis i ro og tyg maden ordentligt.
• Vælg ofte rigtig, varieret og gerne tilberedt mad frem for meget forarbejdet mad.
• Spis passende mængder og mærk efter, hvornår du ikke længere føler dig sulten, som gør at du undgår at spise dig overmæt.
  

Og måske vigtigst:
Lad være med at gøre sund kost til endnu en kilde til dårlig samvittighed.

Kursusmaterialet understreger faktisk, at små realistiske ændringer ofte er bedre end et perfekt regime, som kun holder i få uger.
Det princip kan jeg rigtig godt lide.

5. Følelserne – måske et af de vigtigste steder at begynde

Her ramte temadagen noget, der ligger meget tæt på mit eget arbejde og min egen livsforståelse.

I kinesisk medicin arbejder man blandt andet med glæde, bekymring, sorg, frygt og vrede og med den måde, langvarige eller fastlåste følelsesmæssige tilstande kan påvirke vores balance.

Det betyder ikke, at vi skal være glade hele tiden.

Sorg skal have lov at være sorg. Vrede må mærkes. Frygt er en del af livet.

Sundhed handler ikke om at undertrykke de svære følelser.
Det handler i højere grad om ikke at give dem næring. Følelser opstår nemlig af de tanker vi tænker.

Materialet beskriver følelsesmæssig smidighed som evnen til at kunne reagere på det, vi oplever, men også kunne slippe følelsen igen, når situationen har forandret sig.

Og her vil jeg gerne tilføje noget, som er meget vigtigt for mig:
Vi kan øve os i at skabe mere rolige tilstande i kroppen gennem den måde, vi tænker om os selv og andre på.

Jeg forsøger selv at vende tilbage til tanken:

Alle gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger de har til rådighed i den givne situation – for ellers havde de gjort noget andet.

Og det gælder også os selv og kan være en hjælpsom vej til mere ro og accept.
Det betyder ikke, at alt, hvad mennesker gør, er godt eller i orden. Det betyder, at handlingen udspringer af det menneskes aktuelle bevidsthed, erfaringer, ressourcer, frygt, vaner og evne til at overskue situationen.

Vi behøver ikke synes, at alt hvad andre gør, er rigtigt, men være nysgerrige på årsagerne til at de handlede som de gjorde.

Vi kan øve os i ikke at lade modstand, irritation, vrede, bekymring og gamle konflikter bo permanent i vores sind.

Vi kan bruge mildhed over for os selv. Når vi fortryder noget, og sige:
“Med det overskud og den forståelse, jeg havde dengang, gjorde jeg det bedste, jeg kunne. Nu ved jeg mere, og derfor kan jeg vælge anderledes næste gang.”
Selvaccept handler ikke om at frikende sig selv, men om at tage ansvar uden at straffe sig selv.

Handle – gå – eller acceptere

Et af de afsnit i materialet jeg gerne vil give videre, handler om vores muligheder, når noget i livet ikke er, som vi ønsker.

Meget enkelt kan vi:

ændre situationen – forlade situationen – eller acceptere det, vi ikke kan ændre.

Hvis vi kan ændre noget, må vi handle.
Kan vi ikke ændre det, kan vi måske flytte os fra det.
Og hvis ingen af delene er muligt, står accepten tilbage.

Ikke som opgivenhed.
Men som en måde at slippe den indre kamp med noget, vi alligevel ikke kan ændre. Materialet beskriver netop, hvordan accept kan skabe en ro, hvor vi igen bliver i stand til at få øje på de muligheder, der faktisk er til stede.

Når vi accepterer, bliver vi friere til at vælge, hvad vi vil gøre med det liv, der ligger foran os.

Lidt kinesisk medicin – helt enkelt forklaret

Hvis du kommer i min klinik, kan du høre mig bruge ord som Qi, Yin, Yang, stagnation, Fugt og Slim.

Det kan lyde meget eksotisk, men grundtankerne kan faktisk forklares ganske enkelt.

Qi kan i denne sammenhæng forstås som kroppens funktionelle livskraft eller energi. Ifølge kinesisk medicinsk teori får vi blandt andet Qi gennem luft og gennem mad og drikke, mens vi samtidig har en mere grundlæggende medfødt reserve, Jing.

Yin og Yang beskriver komplementære kvaliteter.

Yang forbindes blandt andet med aktivitet, bevægelse og varme.
Yin forbindes blandt andet med hvile, ro, væske, næring og kølighed.

Vi har brug for begge.

Det interessante bliver derfor ikke at få “mest muligt energi”, men at skabe passende energi og bevægelse – og balance mellem forbrug og genopbygning.

Qi xu – når der er for lidt Qi

Xu betyder mangel eller svaghed.

Ved Qi xu er tanken derfor, at kroppen ikke har tilstrækkelig Qi til rådighed. I yang sheng-rådgivningen handler det blandt andet om at styrke kroppen gennem passende kost og frisk luft og samtidig undgå at bruge mere energi, end kroppen kan nå at producere.

Her kan princippet være:
Nær – hvil – byg op.

Qi stagnation – når energien ikke bevæger sig frit

Her er problemet ikke nødvendigvis mangel på energi, men at Qi ifølge kinesisk medicinsk teori ikke bevæger sig frit.

Derfor bliver bevægelse vigtig: gåture, dans, stræk, fysisk aktivitet og generelt det at få kroppen i gang. Materialet understreger samtidig noget interessant: Aktiviteten skal helst ikke opleves som endnu en sur pligt, fordi oplevelsen af begrænsning i sig selv kan være uhensigtsmæssig ved især Lever Qi-stagnation.

Her kunne huskeordet være:

Bevæg – stræk – slip.

Yin xu – når kroppens nærende reserve er udfordret

Ved Yin xu er der ifølge teorien for lidt af kroppens kølende, fugtende og nærende side.

Her bliver mere aktivitet ikke nødvendigvis løsningen.

Tværtimod handler rådgivningen ofte om søvn, pauser, mindre overstimulation, roligere bevægelsesformer og om ikke konstant at presse kroppen videre.

Huskeord:

Ro – næring – restitution.

Yang xu – når der mangler varme og drivkraft

Ved Yang xu beskrives en svækkelse af kroppens varmende og aktiverende funktioner. Materialet fremhæver blandt andet kuldepåvirkning og et for stort energiforbrug i forhold til kroppens produktion som faktorer.

Her vil rådgivningen typisk gå i retning af varme, tilberedt mad, beskyttelse mod kulde og passende aktivitet uden udmattelse.

Huskeord:

Varm – beskyt – byg langsomt op.

Fugt, Fugt-Varme og Slim

I kinesisk medicin bruges Fugt og Slim langt bredere end de samme ord bruges i almindeligt dansk.

De beskriver forskellige former for ophobning og mangelfuld transformation og transport af kroppens væsker og næring. I materialet kobles Fugt blandt andet til svækket Milt-funktion, mens kombinationen med Varme gør rådgivningen mere kompleks: Man ønsker at mindske Fugt og Varme uden samtidig at svække Miltens funktion yderligere.

Derfor er kinesisk medicin heller ikke en kogebog, hvor alle skal have det samme råd.

Det, der gavner én ubalance, kan være uhensigtsmæssigt ved en anden.

Og netop derfor skal rådgivningen være individuel.

---

Du behøver ikke ændre hele dit liv på mandag

Hvis jeg skulle tage én ting med fra temadagen og give den videre til dig, er det denne:

Begynd småt.

Du behøver ikke begynde at dyrke qi gong hver morgen, lave al din kost om, meditere en time om dagen, gå i seng klokken 21 og aldrig mere spise et stykke kage.

Det er næppe særlig livsnærende at blive stresset over at leve sundt.

Vælg måske bare én lille ting:

Gå en tur.
Træk vejret lidt dybere.
Gå en halv time tidligere i seng.
Spis et måltid uden telefonen ved siden af.
Ring til én, du holder af.
Slip en gammel irritation.
Gør noget, der får dig til at smile.

Og når dét er blevet en naturlig del af dit liv, kan du vælge den næste lille ting.

For mig er yang sheng ikke først og fremmest kunsten at forlænge livet.
Det er også kunsten at nære det liv, vi allerede har.

Og meget gerne med glæde.

Har du lyst til at læse mere?

Nigel Ching og Morten Ørsted har samlet deres viden i den nye bog Yang sheng – kunsten at leve et langt og sundt liv.

Bogen er skrevet både til behandlere og andre, der ønsker inspiration til et sundt og sygdomsforebyggende liv, og den arbejder blandt andet med kost, søvn, motion, følelser og vejrtrækning. I bogbeskrivelsen fremhæver forfatterne netop ønsket om at give læseren større mulighed for selv at tage vare på sin sundhed.

Den kan bestilles via forfatternes hjemmeside:

yangsheng.dk – Yang sheng: Kunsten at leve et langt og sundt liv

Tak fordi du læser med.

Energifyldte og livsglade hilsner ❤ Mette