Jeg elsker julen, der er kærlighedens fest med hjerter og lys, og nu hvor året lakker mod enden vil jeg gerne sende dig en varm og kærlig hilsen og sige tusind tak for året, der er gået.
Det har på alle måder været et fantastisk år fyldt med tilstrømning af nye klienter, og derfor har jeg med glæde udvidet mine åbningstider for at kunne hjælpe endnu flere.
Jeg elsker at dele ud af min viden om akupunktur, zoneterapi, coaching og åndsvidenskab.
Som noget nyt har jeg introduceret en sektion på min hjemmeside med gratis downloads af bl.a. plancher og oversigtskort, og det er mit håb, at du kan finde inspiration i disse materialer.
Den hvide stol og inspirerende historier
Jeg har også igangsat et spændende initiativ kaldet “Den Hvide Stol”, hvor jeg interviewer mennesker med inspirerende historier.
Blandt andet har jeg talt med kvinder, der har gennemgået kræftforløb med styrke og håb, og jeg er nu startet på en række interviews, der dykker dybt ned i åndsvidenskabens verden.
I de kommende år vil jeg fortsat sætte fokus på den smukke og komplekse sammenhæng mellem krop og psyke samt de positive tankers og følelsers betydning for et sundt helbred.
Jeg glæder mig til at dele endnu mere af denne viden med dig!
Rabatterne er de samme – men grundprisen stiger
I videoen fortæller jeg også, at jeg har valgt at hæve grundprisen på mine ydelser, så prisen pr. time nu er kr. 650, svarende til den pris jeg have for 15-20 år siden – men ALLE kan naturligvis fortsat drage fordel af de samme fordelagtige rabatter på henholdsvis 3, 5 og 10 klip.
Prisen på grundydelsen har jeg udelukkende valgt at hæve til den oprindelige pris, fordi det er blevet betydeligt dyrere at drive klink gennem de sidste mange år, og fordi den specielle teknik jeg med succes har udviklet, hvor jeg har enkeltmandsbehandlinger og kombinerer akupunktur, øreakupunktur, zoneterapi og coaching/vejledning også er blevet dyrere at udfører.
For slet ikke at tale om de kurser jeg vælger at deltage i, der gør at jeg hele tiden kan være opdateret på den absolut seneste viden.
Se evt. mit CV
Må lyset være med dig
Jeg ønsker dig og dine en rigtig glædelig jul og et godt nytår og jeg glæder mig til at se dig igen i 2025.
Livet med energi og livsglæde ❤️ Mette